De indre danske farvande lider: Skal vi fortsat bundtrawle?

Hvad vil der ske, hvis Danmark fortsætter med at bundtrawle? Det er der flere bud på. To ting er sikre, hverken fiskerne eller Danmarks Naturfredningsforening giver sig uden kamp, og Regeringen står tilbage med beslutningen for fremtidens fiskeri.

Af Frederik Steinfath og Villads Kirk Thomsen

Bundtrawl er en af de mest effektive måder at fiske på i Danmark. På samme tid er det også en af de mest omdiskuterede. For selvom metoden er effektiv, tyder noget på, at de tunge net og redskaber, som slæbes langs havbunden, kan have en negativ effekt på de indre danske farvande. 

Ifølge Stockholm Universitets Østersøcenter, kan bundtrawling have omfattende konsekvenser for havets liv og bund. Op mod 40 procent af dyrene på bunden kan potentielt fjernes under ét træk med bundtrawl, samtidig med at der hvirvles næringsstoffer op, som påvirker vandkvaliteten. 

Det kan have betydning for de danske havmiljøer, som ikke længere kan tåle konsekvenserne af bundtrawling, på grund af mange års næringsstofforurening fra landbruget og byerne. Udledninger, der flere steder har ført til iltsvind, som har været en væsentlig presfaktor for, at vandmiljøet nu er i knæ flere steder i de inde danske farvande. 

Voxpopen er kun udtryk for de medvirkendes holding, og er ikke repræsentativ.

Med vandmiljøerne i en så svækket tilstand skal der ikke længere meget til at vælte dem totalt. Præcis derfor er bundtrawling gået hen og blevet farligt for de indre danske farvande. 

Bølgerne går højt i Bælthavet

Et af de steder, hvor diskussionen har været på sit højeste, er i de indre farvande ved Fyn, kaldet Bælthavet. Lige før folketingsvalget i 2022 kom den tidligere regering med et forslag om at forbyde bundtrawling netop her. 

Efter SVM-regeringen overtog roret efter folketingsvalget, blev forbuddet mod bundtrawling sat på standby, og beslutningen udskudt til den 1. oktober 2023, hvor den nedsatte Fiskerikommission skal give deres endelige anbefaling til regeringen. Dels for at høre fiskerne, men også for at forstå biologernes ønsker om Bælthavets fremtidige virke. 

Fiskerikommissionen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udtaler, at fremrykningen skyldes et ønske om en samlet dialog om erhvervsfiskeriet. De har dog ikke ønsket at udtale sig mere konkret om udsættelsen eller fremtidsudsigterne om et eventuelt trawlforbud i Bælthavet til os. 

Færre og færre fisk

En af dem som ser virkeligheden under vandoverfladen er fridykker og undervandsjæger Morten Lyngvold Villadsen, som gennem 15 år har dykket i Bælthavet. Han har set en tydelig udvikling fra dengang han startede til den dag i dag:

“Jeg kan huske første gang, jeg var til en konkurrence i Bælthavet i 2007 som spritny undervandsjæger. Jeg så 25 torsk, der stod på bunden. Jeg fangede syv. Det var helt fantastisk! Men med tiden er der blevet færre og færre. Nu skal man være heldig, hvis man bare finder én,” siger han.

Den nu erfarne undervandsjæger nævner et EU-lovforslag, som et skridt i den rigtige retning. Forslaget vil forbyde bundtrawl i alle europæiske beskyttede havområder, herunder også store dele af Bælthavet.

Han ser sig uforstående overfor, at beskyttede havområder ikke er lig med forbud mod bundtrawl: 

“Det svarer til at beskytte regnskoven mod alt andet end regnskovsrydning. Det er jo bundtrawl, der er den primære presfaktor. At du har et beskyttet havområde, men ikke kan beskytte det mod bundtrawl, det er fuldstændig hul i hovedet,” siger undervandsjæger og fridykker Morten Lyngvold Villadsen. 

Lovforslaget fra EU-kommissionen blev ikke mødt med samme begejstring af Fiskeriministeren, Jacob Jensen (V), som sammen med resten af regeringen stemte nej til forslaget. Til et møde i Europaudvalget udtalte han, at der fortsat skal være plads til fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede havområder.

Torskedumt 

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man også for et trawlforbud i Bælthavet og resten af de danske beskyttede havområder: 

“I Danmark har vi et ret højt antal beskyttede havområder på knap 30 procent. Problemet er bare, at det er ‘papirparker’ uden nogen reel beskyttelse. I Danmark bundtrawler man i gennemsnit 94.000 timer om året i beskyttede havområder,” siger Cathrine Pedersen Schirmer, chefrådgiver for hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening.

En af hovedårsagerne til at Danmarks Naturfredningsforening ønsker et trawlforbud i de fynske farvande, er på grund af én særlig fisk:

“Hvis vi indfører et trawlforbud i Bælthavet, som vi har kæmpet længe for, så kan vi hjælpe torsken med at få genrejst sin bestand,” siger Cathrine Pedersen Schirmer.

Netop torsken nævnes også i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris oprindelige anbefaling om et trawlforbud i Bælthavet, hvor ønsket om igen at se en sund torskebestand fremhæves.

Ifølge en Rambøll rapport fra 2020, er torskebestanden i Bælthavet på et historisk lavt niveau. Det er på trods af at området vurderes til at være et velegnet sted for torsken at leve i og et sted, hvor torsken førhen foretrak at gyde. 

Og lige præcis torsken er en vigtig del af økosystemerne i havet: 

“Torskefiskene har en nøglerolle i mange økosystemer, fordi de normalt er talrige, vokser så hurtigt, æder så mange fisk og er vigtige som føde for havpattedyr og andre fisk,” skriver DTU AQUA.

Bundtrawling er ikke den primære faktor

Det er dog ikke alle, der vil have et bundtrawlforbud i Bælthavet. For selvom Danmarks Fiskeriforening anerkender at torskebestanden ikke har det godt i Bælthavet, så mener de ikke, at et forbud mod bundtrawling vil have væsentlig effekt, og at man burde se andre steder hen:

“Det er ikke fiskeriet, der har fået torskebestanden ned. Det er alle mulige andre faktorer. Vi peger på, at det formentlig er sæl og skarv. Herudover er vores havmiljøer rigtig påvirket af, at man har store kvælstofudledninger fra landbruget og de større byer,” siger Alfred Fisker Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening, som også selv er fisker. 

Desuden skriver Danmarks Fiskeriforening i bemærkninger til forslaget om et trawlforbud i Bælthavet, at beslutningen vil have store økonomiske konsekvenser. De skriver, at værdien af fangede fisk og skaldyr i området vil falde med over 12 millioner kroner, og at forbuddet vil medføre lukning af virksomheden Wittrup Seafood, som har en omsætning på 40 millioner kroner årligt. 

“Der er ingen, der har større interesse i både et sundt havmiljø og sunde fiskebestande end vi har, det er trods alt vores levebrød”, siger Alfred Fisker Hansen.

Det hele hænger sammen

Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet, anerkender fiskernes synspunkter om sæl og skarv. Dog fremhæver han, at der på nuværende tidspunkt ikke findes sunde havmiljøer i de nære farvande. Derfor er bundtrawling, i lige så høj grad som de naturlige rovdyr, en markant presfaktor for de nære havmiljøer: 

“Sæl, skarv og bundtrawl, er alle tre faktorer som vores havmiljøer ikke længere kan tåle, fordi de nære farvande er så skrøbelige, modsat hvad de var i gamle dage,” siger professor i havmiljø Stiig Markager. 

Grundet mange års kvælstofudledning fra landbruget og byerne ligger der et tykt lag næringsstoffer på bunden af vores nære farvande:

“Næringsstofferne skal blive på havbunden. Når man roder rundt i det ved at bundtrawle, sætter man næringsstofferne i spil igen og så stoppes nedbrydningsprocessen af dem, og der kommer iltsvind. Derfor er vi nødt til det at lade det ligge, hvis vi vil have fisk i fremtiden,“ siger Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet

Miraklet fra England

Et eksempel på et sted, hvor naturgenopretning er gået hånd i hånd med skånsomt fiskeri, er Lyme Bay i Sydengland. Her har man set positive forandringer i forbindelse med et bundtrawlforbud. I 2008 fredede man bugten mod alt slags trawling. Seks år inde i forsøget, kunne man måle, at der var kommet fire gange så mange fisk og planter, end før man startede trawlforbuddet.

I samme omgang tog man fiskerne med i omlægningen, så de ikke blev gjort arbejdsløse. Man hjalp dem økonomisk med at omlægge sig til mere skånsomme former for fiskeri, mod at fiskerne undlod at bundtrawle. Fiskene fra Lyme Bay sælges i dag til højere priser, da efterspørgslen fra forbrugere og restauranter er steget, grundet et ønske om at støtte det skånsomme fiskeri.